Billede af Marcus Arvad Christiansen

Marcus Arvad Christiansen

Key Account Manager

Hvad er din rolle hos Mileage Book?

Jeg er Key Account Manager i salgsafdelingen. Her er jeg med til at skaffe nye kunder og sikre at vores nuværende kunder er glade og tilfredse. Jeg startede hos Mileage Book som praktikant i forbindelse med handelsøkonom-uddannelse. I løbet af Mileage Books vækstrejse er jeg også vokset i min rolle og har løbende fået mere og mere ansvar. 

 

Hvad gør det særligt at arbejde hos Mileage Book?

Jeg synes personligt, at det er fedt at vi som organisation har mulighed for at hjælpe og arbejde med rigtig mange forskellige kundegrupper. Det giver nogle spændende projekter. Nogle behov er forholdsvis standard og nemmere at få den rigtige aftale med. Andre kræver at vi benytter vores forskellige kompetencer in-house til at få lavet implementeringsplan, udviklingsplan, montering osv. Det er en spændende proces at sætte i gang fra min stol.

 

Hvordan vil du beskrive kulturen?

Kulturen er ungdommelig, men med erfaring på holdet. På trods af forskellige fritidsinteresser, arbejdsopgaver og alder samler vi alle medarbejdere i organisationen til fællesarrangementer,  hvor alle kan være med og forhåbentlig også synes det er hyggeligt.  

 

Hvad er det mest spændende projekt, du har arbejdet på?

Uh, det er svært at sige, for der er mange forskellige projekter, der kan noget forskelligt. Men jeg synes det er rigtig fedt, når det langsigtede arbejde med kunderne lykkedes. Vi har heldigvis flere gode eksempler på, at vores kunder udvider samarbejdet løbende med Mileage Book - både ved vækst og tilkøb af flere af vores produkter. Den løbende dialog og snak for at sikre Mileage Book er så aktuelle som muligt er nok ”projektet” for mig.

 

Hvad er det bedste ved dit team og samarbejdet her?

Mit team er salgs- og marketingsteamet. Her er det bedste den løbende sparring og åbenhed omkring tingene. Vi har altid en god ide om, hvem arbejder på hvad og hvornår der forventes noget af hinanden. Samarbejdet i teamet er tæt og meget fleksibelt. Der er mere eller mindre en glidende overgang fra leadgenerering i marketing til os i salg, da de værktøjer vi bruger, er ens og integreret i hverdagen.

 

Hvad vil du sige til en, der overvejer at søge job hos os?

Jamen hvis man gerne vil arbejde i en it-virksomhed med fart på og en helt flad organisation, så synes jeg Mileage Book er et super godt bud. Vi har en dejlig hverdag på kontoret med god og rigtig afslappet stemning, hvor alle medarbejdere inkl. ledere deltager. Vores kontorværtinde forkæler os med frokost, rengøring osv. så vi bare skal passe vores arbejde.